Det påvirker ånden inspirerer sjælen og former det kulturelle liv.
Historier venter på den endeløse lyse sommer eller stjerneklare vinterdage, storslåede bjerge og kravlende gletschere, barske og aktive vulkaner og sprudlende stolte gejsere – naturens fortryllende kræfter er på spil.
Og husk på, at i Island kan du træde et enkelt skridt fra de uspolerede, uberørte fjorde og landområder ind i hovedstadens sofistikerede atmosfære.
En rejse til verdens ende for at opdage et inspirerende land og dets uforglemmelige natur og mennesker.

I begyndelsen
Eksplosiv, flammende og brændende varm, vælter de rødglødende floder af smeltede klippemasser frem. Således blev Island til, en ø, der opstod af bølgerne højt mod nord. Og den dramatiske skabelse af nyt land finder stadig sted. Gejserne syder og bobler, og sender kaskader af kogende vand op mod himlen, mens der fra vulkanerne til tider stiger gruopvækkende askeskyer. Et land, som bærer præg af en svunden istid samt den underjordiske varme, og so dermed bliver et af klodens mest dramatiske eksempler på geologisk genesis. Alkymisten, naturen selv, har kogt en eliksir af is og ild. Denne uendelige, fascinerende natur er siden igennem tiderne blevet præget af elementernes utæmmede kræfter. Resultatet er dramatiske landskaber, naturens og kunstens sang, Island.
Glødende lava vælter frem og landet er under stadig forvandling. Jordskælvene ryster landet i ny og næ og der er tit vulkanudbrud. Nye kilder springer op – et klart bevis for undergrundens intense varme. Island er Europas yngste land. Dets ældste dele er omkring 16-20 millioner år gamle. Der opstår nyt land som øen Surtsey, der dannedes i et undersøisk vulkanudbrud, som begyndte i 1963 i havet sydvest for Vestmannaøerne. På fire år voksede Surtsey sig til en 3,1 km² stor ø.

Det nøgne land
Efter den voldsomme fødsel lagde frosten og isen sig hen over landet. Nyfødte landskaber af størknet lava strækker sig over uendelige vidder. Flygtige, sorte sandørkener, nøgne og ensomme månelandskaber, hvor ingen fugle ses på himlen, ingen træer vokser, og det eneste som den besøgende tager med sig til erindring er lyden af den endeløse stilhed. Steder, hvor det eneste tegn på liv er en ensom vandrer eller skyernes skyggespil. Det er et land, hvis kystlinie er formet af bølgernes århundredelange uafbrudte kamp, og hvor bjergene rager mod himlen, sårbare og nøgne under nordenvindens ublide kærtegn.
I 1980erne var der megen vulkansk aktivitet i Mývatn -området i nordlandet. Der var i alt otte udbrud i det såkaldte Krafl -område, hvor vulkansprækker og kratere spyede lava over et 66 km² stort område. Geologisk talt er Island et ungt land med hyppige forekomster af vulkansk aktivitet. I gennemsnittet er der hvert tredje år vulkanudbrud et eller andet sted i landet. I alt dækker postglaciale lavamarker 10% af Island, mens lavastrømme, der er opstået efter bosættelsen af Island dækker 1,5% af arealet. Det største lava område i landet er Ódáðahraun blev formet over en lang periode i mange vulkanudbrud fra forskellige vulkaner.

En arktisk verden af vand
Således forblev andet iskoldt og jomfrueligt, med et frossent åsyn. gletschernes kølighed ånder af ro og fred til trods for den kendsgerning, at de råder over destruktive kræfter. Bundløse, dybblå kløfter, som sleben krystal, bevæger sig i ophøjet ro, ned ad dalene, hen mod en varmere verden. Så kommer tøvejret, som smelter isen og tyktflydende, brunfarvede floder baner og vej ned ad bjergsiderne, fylder kløfter og flodlejer, for siden at strømme frit ned til havet – en urkraft, som mennesket med tiden har lært at tæmme g bruge til sin fordel.
Det er ikke så underligt at folk knytter Islands navn til is. Gletscherne dækker 11.300 km², ca. 11% af hele landets areal. Vatnajökull er den ubestridte konge over dem alle. Den alene dækker over 8.500 km², omkring 8% af hele landets areal. Vatnajökull dækker over et større område end alle gletschere på det europæiske kontingent til sammen og er verdens største gletscher, uden for de arktiske områder. Isen i Vatnajökull er på de fleste steder 500-800 m tyk. Den er tykkest 1 kilometer, kort sydøst for vulkanområdet Grímsvötn. Under den vestlige Vatnajökull findes der vulkansk aktivitet, hvis center er Grímsvötn. Intet andet vulkanområde har fra bosættelsen af Islands haft så mange udbrud som netop Grímsvötn.

Livets Kilder
Med tiden smykkede floder og vandfald, hvide som brudeslør, landet og skabte grundlag for liv. Vandet falder ned i brede og majestætiske kaskader, eller ligger stille og roligt, som en refleksion af omgivelserne. Vand, som falder som englenes hår eller tårer, perlende klart, over klipper og lava, farverige sten, styrter ned ad bjergsiderne til dalene, hvor det graver sig vej gennem kløfter for siden at danne kæmpemæssige canyons og afgrunde. Siden iklædes landet sin grønne kåbe, planter slår rødder i le af bakker og dale. Landet med det iskolde navn ændrer skikkelse, det bliver frodigt og grønt under sommerens himmel, og som uendelige oceaner vajer græsgrønne sletter under det arktiske solskins endeløse lys.
Vandfaldet Skógarfoss i floden Skógaá i sydlandet er et imponerende syn: 60 meter højt, fejlfrit formet fra naturens hånd. Men vandfaldet er ikke kun en fryd for øjet. Musikken, som lyder fra det mægtige vandfald er ligeså fortryllende; det lyder af torden når seks ton vand i sekundet falder lodret ned tres meter. Der er tyve vandfald i floden Skógaá, men ingen af dem kan måle sig med Skógarfoss i skønhed. Ifølge et gammelt sagn gemte en af områdets første landnamsmænd, Þrasi, en kiste fyldt med guld under vandfaldet. På kistelåget skal der have været en prægtig ring, som det engang er lykkedes nogen at hente. Ringen blev siden brugt til kirkedøren i Skógar og kan nu ses på museet.

En idyl af liv
Et land, der ånder fred. Kolde, klare bække under nordlige himmelstrøg. I åbne landskaber og på klippefyldte bjergsider ser vi heste, får og rensdyr nyde deres frihed. På en sort sandslette i nord ligger nogle sæler og soler sig, og fra klippevæggene lyder den farverige og noget alvorlige søpapegøjes sagte kalden, men mågerne er mere uhæmmede i deres skrigende fremtoning. I ensomme fjorde svømmer hvaler for siden at forsvinde, de energiske delfiner, havets balletdansere, opfører de mest elegante forestillinger. Over hele landet er vandvejene fyldt med liv. Laksene springer op fra floderne og glansen af sølv mod det krystalklare vand, mens foreller og ørrederholder sig til søer og bække, floder og åer.
Udflugter til at observere hvaler er blevet meget populære for både islændinge og udlændinge. Set er en ubeskrivelig oplevelse at se disse havets kæmper i deres naturlige omgivelser på så nært hold. Havet omkring Island er fyldt med liv. Mangfoldigheden af pattedyr i havet er stor; fx. har man observeret 15 slags hvaler.

Bosættelse og overlevelse
Siden kom mennesker fra fjerne stande for at gøre denne ø til deres hjem, for at besejre havet og dyrke landet. De levede af landet og hentede fisk fra havet. Nu har man fået en moderne fiskeriflåde, der fortsætter fangsten på det utæmmede ocean, fulgt af forbentingfulde måger. I højlandet henter landmænd til hest deres får hjem til gårdene, sådan som man altid har gjort. Islændingene fortsætter på den måde en kompromisløs kamp for overlevelse, og som kan aflæses af linierne i deres vejrbidte ansigter, der spejler århundredernes traditioner. Menneskene begynder at fortælle historier og blev poeter, beretter om tider i medvind og modvind. De fejrer deres sejre over den ublide natur, menneskets evige fjende her på grænsen af de beboelige verden. På en beundringsværdig måde har de lært at tæmme naturkræfterne for at varme og lyse op i deres huse, uden dog at forstyrre naturens balance.
Livet på søen er hårdt, især for dem der fisker i de kolde og farlige farvande nord for Island. Nutiden fiskere har det dog nemmere end deres forfædre som sætte ud i små, åbne robåde af træ for at hente føden til deres familier. Tiderne skifter. Der serveres stadig fisk i de islandske hjem, men fisken danner desuden grundlaget for hele den islandske økonomi, og udgør tre fjerdedele af landets samlede eksport. Den islandske fiks ferskhed er kendt i hele verden og mange islandske kokke er særlig opfindsomme når de serverer havets frugter på en original og kreativ måde.

Svundne tider og vikingernes vej
Tiden blev nedfældet på skind, pergament, papir eller skåret i træ. Den islandske nation ejer en litteraturskat, som fortæller om gamle dage og vikingernes levned, en arv fra mennesker der kun ønskede frihed. Som den eneste nation i Europa kan islændingene læse deres historie helt fra side ét og nationen blev også en af de første parlamentariske demokratier i verden, og oprettede Altinget så tidligt som i 930, i midnatssolens skær på Þingvellir. Sagerne er de bedst bevarede kilder om den islandske kulturarv og hver side bærer vidnesbyrd om den fri og selvstændige islandske ånd, som er lige så levende i dag som dengang, da de første bosætter kom til landet i slutningen af det 9. århundrede. Denne frihedens ånd har sluttet venskab med nordenvinden, den mørke sne fyldte arktiske vinterhimmel, Atlanterhavets bølger, menneskenes foruroligende og bevægende omgivelser.
Den middelalderlige sagalitteratur spiller en vigtig rolle i den islandske kultur. Kalveskindet, hvorpå sagaerne blev skrevet, er blandt nationens mest dyrebare kulturskatte. Håndskrifterne er opbevaret på det Arna Magnússson institut, som tilhører Islands Universitet i Reykjavik. Sagaerne beretter på en datamatisk måde om koloniseringen af Island og om nationens oprindelse, strid mellem høvdinge, og om vikingernes sejladser til fjerne lande.

Naturens og kunstens sang
Den gamle tradition med at fortælle historier lever videre i nutiden. og forskelligt fra den arktiske fauna, som har kort blomstringstid, forår og sommer, står kunsten i fuldt flor hele året. I dag fortælles der ikke kun i digt og eventyr, men vi finder historierne på lærredet, på film, på scenen, i musikstykker og i sang. Kunsten på den nordlige ø værdsættes højt og dyrkes af stor entusiasme. Et stort udvalg skulpturer og smukke bygninger konkurrerer med selve naturen om gæstens opmærksomhed, og man finder et galleri eller et museum på de mest uventede steder. Selv hustagene, i byerne såvel som på landet, er malet i alle regnbuens farver, som man ikke sjældent oplever over fjorde og sletter, eller i nordlysene fortryllende nuancer.
Islændingene nærer stor kærlighed for skuespilkunsten. Det kan man se af det faktum at hvert år sælgers der 220.000 siddepladser i landet teatre, som siger at næsten alle de 270.000 indbyggere går i teatret én gang om året. Der er tre professionelle teatre i Island: to af dem finder man i Reykjavik, Nationalteatret og By teatret, og et i Akureyri i Nordisland. Dertil kommer et stort antal små uafhængige teatergrupper. hvert år bydes der på både udenlandske og islandske værker, og musicals ser ud til at trække folk til om sommeren.

I eventyrenes fodspor
I højlandets krystalklare stilhed, på det sydlige, grønklædte lavland, i Verstfjordenes ophøjede ro, i skovene i øst og de frodige dale i nord, smelter det eventyrlige og fantastiske sammen til en uforglemmelig melodi, som gæsten ønsker tage med sig hjem. At sejle på brusende floder, suse over gletscherne i en snescooter, besøge fjerne og hidtil utilgængelige landsdele i en superjeep, rejse til hest i gigantiske, kalejdoskopiske canyons, fiske i givtige laksefloder, vandre i ensomme egne, bade i varme kilder, og stå på ski i blå bjerge. Giv dig hen til et eventyrland, hvor sjælen kan blive et med naturen.
Det er ikke længe siden den islandske hest blev kaldt menneskets mest tro tjener. Udholdende og stabil, bar den folk over bjerge og ødemarker, inden der blev bygget veje eller broer. I dag er ridning en af islændingenes mest populære hobbyer. I landet er der ca. 70.ooo heste og de benyttes til korte og lange ture, såvel vinter som sommer. den islandske hest har mange farver og får ofte navn efter farvenuancen eller andre særlige kendetegn.

Byen ved bugten
En levende by, oplev den, sans den, under den kolde, hvidblår vintermåne. Nyd forårets vitalitet, de grønne parker omkring søen, Tjörnin, fuglens paradis, der giver liv til byen efter vinterens dvale. Fejr sommeren, hvor selv den mindste solstråle får byens beboere til at åbne skjorten. Solen, der glemmer at gå ned i vest, men farver gaderne med sit varme lys, og glæder byens borgere hele døgnet. En by ved en bugt, hvor bjergene ses fra hvert gadehjørne, og hvor barer g restauranter altid er i nærheden, summende af liv og latter. Tag på strøgtur og mød islændingene med deres børn, i ligeså farverige klæder som byens hustage. Oplev en by, hvor gammel charme går op i højere enhed med spændende nyheder. Indånd den friske luft og gå sikkerhed i en hovedstad, der også byder på idylliske dale og en lakseflod mildt igennem byen. En by, for altid at vende tilbage til.
Grunden til at den første landnamsmand, Ingólfur Arnarson, valgte at bosætte sig i Reykjavik, var ifølge sagnet den, at da han sejlede til Island tog han sine guidestatuer fra sit hedenske tempel med sig, og kastede dem over bord på vej til Island for at guderne skulle bestemme hvor hans bosted skulle stå. Hans trælle fandt siden statuerne i Reykjavik. Ifølge sagnet skal den ene træl have ytret: “For ingenting har vi rejst gennem frodige egne og skal nu bosætte os på den jammerlige halvø” hovedstaden er vokset hastigt. Indbyggerne i Stor Reykjavik-området er nu 170.000 imod under 10.000 for 100 år siden.

Vildnisset kalder
Der bor en fortæller i os alle. Vi beretter om hvordan vi sætter vores ben på Europas yngste land, spændingen ved at rejse til udkanten af civilisationen, til en af naturens egne skjulesteder – at tage derhen, hvor man kan lade batterierne – for siden at vende hjem og fortælle vores egen saga. Erindringen om bjerge, hvor der altid er sne, om havets dybder og om fjorde badet i midnatssolens skær, om en tid hvor ånden blev løftet til højderne. Ar rejse til mystiske og magiske steder, hvor det uventede kan ske og hvor nordlysene kan lyse op den mørke vinterhimmel. Hvor frihed og eventyr er en livsstil – naturens egne forlystelsespark – en magisk have for børn og voksne. Et kraftcenter af et land, hvis umådelige underjordiske varme og brusende floder af energi giver omgivelserne et præg af styrke og kraft. Og for mange af landets gæster tager de landet med sig hjem, i for af fjern sang, der lyder fra et sted i den blå uendelighed. Dette er Islands kølige charme. Oplev den selv.
Akureyri: Lige siden eventyreren Helgi magri (Helge den magre) i det niende århundrede bosatte sig på et sted ved navn Kristnes, tæt på stedet hvor Akureyri nu ligger, har det været centrum for handel og transport, uddannelse og kultur. I Byen, der har omkring 16.000 indbyggere, er der en hel gade i centrum, Listagil, som udelukkende står i kunstens tegn, med gallerier og kunstnerværksteder. I sommermånederne juni, juli og august afholdes der en kunstfestival i byen, som tiltrækker mange gæster, både fra indland og udland.

ISLAND beliggenhed langt fra verdens industrilande sikrer landet et rent og sundt miljø, der ingen giver uovertrufne fødevarer, hvad angår både smag og kvalitet. Sidste tælling viste at der er næsten 200 restauranter i hovedstadsområdet alene, hvor menuen står på alt fra fersk fisk fra Atlanterhavet såvel som de klare floder til det saftige og møre islandske fjeld lam. Barer, værtshuse og caféer findes der mange af, alt fra de stille og romantiske til de larmende og tjekkede. Lille og intim, ligeså mørk som brygget de serverer, eller lys og luftig som den arktiske sommer, hver har sine egen atmosfære og dagens specialitet.