Vulkaner & Gletsjere

6 dage / 5 nætterVulkaner & Gletsjere
Guidet gruppetur med faste afgange maj-sep. kontakt os for datoer.
Som navnet afslører, byder denne tur på masser af vild og barsk natur. Undervejs får I kyndig vejledning, anekdoter og facts om de forskellige områder og naturfænomener, I møder på turen.
Hvis ikke I på forhånd er naturelskere, så bliver I det med garanti med Vulkaner & Gletsjere.

Dag 1:
Ankomst til jeres hotel i Reykjavik, hvor resten af dagen er til egen disposition (transport til hotellet er ikke inkluderet). Overnatning i Reykjavik.

Dag 2:
Turen starter fra Reykjavik, hvorfra rejsen går sydpå gennem byen Hveragerði og til vandfaldene Skógar og Skógafoss. Undervejs passeres landbrugsjorde og jøkelelve. Der er stop ved landbruget Þorvaldseyri Farm, som ligger ved foden af den verdenskendte vulkan Eyjafjallajökull, der senest var i udbrud i foråret 2010. Der blev i foråret 2011 åbnet et besøgscenter, hvor man blandt andet kan se en ca. 20 min. film om vulkanudbruddet. Næste stop er Skogar Folk Museum, inden turen fortsætter til gletsjeren Sólheimajökull. I kan frit vælge, om I vil deltage i gletsjer-gåturen. Overnatning i Vík-området. (M,A)

Dag 3:
Vi kommer forbi det katolske kloster ved Kirkjubæjarklaustur, inden vi ankommer til Skaftafell National Park, som er et af Islands smukkeste naturområder. Nationalparken er domineret af spektakulære udsigter over Vatnajökull, Europas største gletsjer. Turen fortsaetter til Jökulsárlón Glacial Lagoon, hvor store isbjerge flyder stille rundt i den dybe lagune. Overnatning i Vík-området. (M,A)

Dag 4:
Vi starter dagen med en køretur langs den sydlige kyst til havnen i Landeyjarhöfn. Derfra sejler vi med en færge ca. 30 min. til Westman Islands. Ved ankomsten til øgruppen, udforsker vi først Heimaey Island, den største af Westman-øerne. I løbet af dagen inkluderes følgende ture: Et besøg hos søpapegøjerne ved Storhofdi, en vandretur til et vulkankrater, som for kun få år siden var aktivt og til sidst en udflugt, hvor de nye lavamarker udforskes. Efter frokost er der tid til at vandre rundt i området på egen hånd. Overnatning i Laugarvatn eller Hveragerdi, afhængig af sæsonen. (M,A)
Bemærk: Hvis vejen til Westman Islands er lukket pga. vejrsituationen, vil turen i stedet fortsætte til lavamarkerne, som stammer fra vulkanen Katla og derefter til Laugarvatn.

Dag 5:
Afgang til Geysir-området for at se de berømte gejsere Geysir og Strokkur. Sidstnævnte skyder varmt vand op i luften med få minutters mellemrum – en ganske speciel oplevelse. Derefter kører vi til Gullfoss, ét af Islands største og mest imponerede vandfald. Næste stop er Þingvellir National Park, hvor det oldgamle parlament mødtes gennem århundreder tæt ved bredden af Islands største sø. Efter en naturoplevelse uden sammenligning, kører vi tilbage til Reykjavik. Overnatning i Reykjavik. (M)

Dag 6:
I dag er det tid til at sige farvel til Island efter en oplevelsesrig rundrejse i Island. Transport til den internationale lufthavn er ikke inkluderet. (M)

Overnatninger er en kombination af hoteller, gårdhuse og gæstehuse – alle med private faciliteter og inkl. morgenmad. Hotellerne er 2-3 stjernede.

M = morgenmad, A = Aftensmad.

Vulkaner & Gletsjere 6 dage / 5 nætter
Priser fra DKK 6.940,- pr voksen i delt dobbelt værelse

Prisen inkluderer:

  • 4 dages guidet rundrejse.
  • 2 overnatninger i Reykjavik inkl. morgenmad.
  • 3 overnatninger i gæstehuse m. privat bad/toilet inkl. morgenmad.
  • 3 middage under rundrejsen.
  • Entré til Skógar Museum og Eyjafjallajökull Volcano Exhibition.
  • Udflugt med båd til Westman Islands.

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer og øvrige måltider, der ikke er nævnt
  • Valgfri udflugter og aktiviteter
  • Fly fra Danmark samt transport fra Keflavik lufthavn ‐ Reykjavik t/r

OBS!
Guidet gruppetur med faste afgange

Turen afgår på følgende dage i 2013:
19/05, 26/05*, 09/06*, 16/06, 23/06, 30/06*, 07/07, 14/07*, 21/07, 28/07, 04/08*, 11/08, 18/08, 01/09*, 08/09 og 15/09*.
Guiderne på grupperejserne er engelsktalende eller skandinavisk-talende på datoer markeret med [*] Børn skal være minimum 6 år for at kunne deltage på denne tur..