Island er et paradis for strandfiskeri og havfiskeri hele året rundt. De senere år har der været stor interesse for havfiskeri i Island både for turister og islændinge. Den store interesse kommer primært, fordi fangsten er meget artrig. Der er kort ud til de gode fiskepladser, hvor man kan fange op til 60 kg. på kun to timer. Mange steder i Island  er der mulighed for at komme på arrangere de havfiskeri ture af længere eller kortere varighed hele året rundt.

I Island er det forbudt at fange laks fra stranden tæt på vandløb; men mange steder er der gode muligheder for fangst af ørred og andre fiskearter.

Fiskearter: 
Der er mange forskellige arter, hyppigst fanges: torsk, kuller, sej, broms, lange, rødfisk, stenbider, havkat, rødspætte og helleflynder.

Bådene:
Er forskellige; men vi har vores egen båd Kopur HF 111 som er af typen Somi og er 7 meter lang, glasfibergåd. Kopur HF 111 er hurtiggående båd med 200 hestekræfter Nanni Deisel motor og kan nemt nå en topfart på 28. sømil. Men ellers er de fleste er omkring 30 fod, ca. 10 tons hurtiggående glasfiberbåd. Der er plads til at ca. 10 kan fiske ad gangen, men det kan variere fra båd til båd.

Havfiskeri og havjagt på alk og lomvi:
Hvad med at slå to fluer med et smæk og tage begge dele, hvor det  så vil være dagture med kombineret jagt og fiskeri. Jagttid på alk, lomvi og flere.
Er fra 1. september til 25 april (bedst september/oktober og marts /april).

Rejsehistorie:
Det er tidligt højsommer i Island, og jeg har sommerfugle i maven, for der står havfiskeri på programmet…….. Min lokale fiskekammerat Björn sludrede længe på telefonen aftenen før og henvendte sig bagefter skælmsk til mig og fortalte, at nu havde han arrangeret fiskeri til dagen efter, uden dog at fortælle, hvad det drejede sig om.

Ørreder og laks i blæst, regn og sne volder ingen problemer, men rullende dønninger – bare ved tanken stiger en besk smag op i munden.

Da Björns noget bedagede Golf hoster sig op over bakken nord for Akureyri, åbner fjorden sig spejlet i sol, fjeld og sne. Ikke en krusning så langt, som øjet rækker, og det er ellers ret langt på en klar islandsk dag. Alligevel tænker jeg fluetanker á la “jeg vil hellere”, da vi passerer over et par fine elve på vejen. I Dalvík ligger det gode skib Sjóferdir og venter. Den travle fiskerihavn hørmer af fisk, og den store, pæne motorbåd ser helt forkert ud i den kulisse.

Mens solen bager i termotøjet, står vi ud af havnen med kurs nordpå. Eigil Skallagrímsson – den berømte viking – har lagt navn til meget, må jeg snart sande. Jeg bydes en øl-lignede dåse, og indholdet svarer meget godt til den gåde, som er i omløb heroppe: “Hvad har Eigil Skallagrímsson Pilsner til fælles med det at elske i en kano – jo, begge dele er meget tæt på vand”

De første par træk gør vi tæt på klippekysten med frit udsyn til det stadig pletvis sneklædte Ólafsfjördur-fjeld, men udover et på småtorsk er der ikke bonus. På den anden fiskeplads næsten ude af Eyjafjördur har vi mere held, på loddet ses tydeligt godt med fisk, og på de første par træk fylder vi et par kurve op, hovedsageligt med torsk, lidt sej samt en enkelt lille lange. Grejet er ret groft efter danske havfiskerforhold. 80 punds stænger og 1 mm line, 300 grams lod samt store gummimakker. Grunden hertil er at der lusker ret mange helleflyndere omkring i disse farvande og der kan være tale om størrelser, som kræver aflivning med riffelkugle, før de tages ombord. De fleste helleflyndere vejer mellem 5 og 25 kilo, mens der af og til tages en “spisebordplade” på 80-100 kilo. Vi flytter plads og er ved at kvæles i flere torsk, men til skippers fortrydelse nægter de ret almindelige 10-15 kilos af en eller anden grund at samarbejde. Vi må pænt nøjes med 4-5 kilos, som for resten også er rigeligt tune, når man får en dublet på gummimarken 20 favne nede. Med op kommer også af og til smukke rødtorsk, og enkelte rødfisk, som beholdes uanset størrelsen. Det klassiske mystiske “bundhug” undgår vi heller ikke. Mit grej sidder fat i “bunden”, indtil jeg fortæller Björn, at vi driver samme vej, uden at linepresset ændres. Så råber han helleflynder. Øjeblikke efter trækkes der lidt line af hjulet, og så mistes kontakten. Og det bliver desværre dagens eneste kontakt med storvildt.

Med 4 fyldte kurve har jeg for længst givet op – mine arme, som er uvante med pirkearbejdet, er blevet til øm spaghetti. Endelig og med alt grejet vel stuvet indenbords, vækker sipper de to store Penta motorer til live, og vi suser ned langs Hrísey-øens stejle fuglefjelde. Edderfugle og suler, som dovner på fjorden, må tage sig alvorligt sammen for at komme væk i tide. På Hríseys solside sejler vi ind mod land, hvor en lille bådebro er lagt ud. Forsynet med friske fiskefileter og en mistænkelig udseende køletaske indtager vi stranden. Et solidt havebord og en grill står i ly af klippen og er hele udstyret i denne smugkro. Skipper skifter kasketten ud med en kokkehue og går i gang med at tilberede fisken, mens Björn underholder med talrige historier, som er opbygget omkring temaet: “Laksen, som næsten slap væk”. Det bliver en herlig siesta. Selvom solens bagen gør det næsten uudholdeligt, temperaturen når mindst op på 15 grader.

Simpel kan man vist godt kalde menuen, alt, hvad den består af, er grillet fisk samt liflig Liebfrumilch. Alligevel mangler der ikke noget, og jeg fortærer mindst trekvart kilofileter. Bedst og kraftigst i smagen er ubetinget de små rødfisk. Mærkeligt nok finder de fleste islændinge dem for stærk i smagen, mens deres munde derimod næsten løber over bare ved talen om et 5-6 måneder gammelt lam. Da vi sidst på eftermiddagen sår ind i Dalvíkhavn, misunder jeg sgu’ islændingene lidt. De bor i en fantastisk natur, her er rent og spækket med lakse- og ørredleve. Utallige fjeldvande med storørred, og for dem som kan ride eller vil vandre ind, åbner der sig små hemmelige perlevande, som aldrig bliver fisket.

Havfiskeriet er det eneste, som med garanti er frit i Island, og mange tilbyder at man kan tage fangsten med sig hjem td. til Danmark. Kystfiskeriet er det som regel også – man gør klogt i at spørge lokalt. Både, som specialiserer sig i havfisketure, er mange hele Island rundt. Men mange som driver disse både tilbyder også fuglestudier og Hval ture. Er man et hold fiskere, som kommer derop, er der god mulighed for at leje en fiskerbåd med skipper for en dag eller flere dage, hvis man har interesse i at prøve at fange så mange forskellige arter som muligt.

Desuden afholdes der mange årlige havfiskekonkurrencer med stor deltagelse, og udlændinge er velkomne. Er man en rigtig havfisker, bør man satse sit på eget grej, da det islandske som tilbydes fra de fleste turist både er og kan være enkelt og groft.

Efter ankomsten til Island skal man have alt fiskegrej desinficeret på grund af smittefare, det koster et mindre beløb.