Det kan godt siges at historien om rensdyr i Island startede allerede 1699 da Pall Vidalin solgte heste til Finnmark og for overskudet købte han nogle rensdyr og importerede dem til Island. Der gik næsten 100 år før der igen blev importeret rensdyr til Island, dette var i 1771 og 1777.

I 1784 satte man 35 rensdyr fri ved Eyjafjord. De vandrede på højlandet ved Fnjóskadal og bestanden voksede hurtigt. Bønderne i området var ikke tilfredse med denne udvikling, da den store flok ødelagde græsgangene for deres får. Rensdyrene befandt sig dog mest ved Fnjoskadalsafrett indtil ar 1822 hvorefter de søgte mere mod øst i omradet nord og nordøst for Myvatn. Omkring år 1850 var flokken størst hvor den bestod af omtrent 1000 rensdyr. Derefter gik det ned af bakke, og i 1936 var der kun en lille gruppe tilbage ved Krafla omradet.

I 1787 blev der ligeledes sat 35 rensdyr ud i det fri ved Vopnafjordur. Denne flok voksede også hurtigt og i 1886 var der omkring 700-1000 rensdyr i området. Her gik det dog også ned af bakke og i 1900 var bestanden nede på omkring 100 rensdyr. I den forbindelse har der siden 1939 været bevilliget begrænset jagt på rensdyr. Rensdyrene fandt bedre levevilkår på øst Island og i 1991-1994 var flokken vokset sig større og bestod af omkring 3000 til 4000 rensdyr. Forskere mener i dag at der findes omkring 6000 rensdyr i öst Island.

Om sommeren samles rensdyrene i store flokke på omkring 100-1000 i en gruppe, men i august og september søger de ud på hederne. Rensdyrene har tilpasset sig den hårde vinter med sne og kulde og kan lugte mad gennem 60 cm tyk sne. På Island har rensyret ingen naturlige fjender, andet end den hårde vinter.

Rensdyr er det eneste dyr af hjorteslægten hvor begge køn kan have gevir, hundyrets er dog normalt mindre end hannens. Handyret fælder geviret hurtigt efter brundst perioden i efteråret, hvorimod hunnen først fælder sit i perioden januar til marts. Drægtige hunrensdyr fælder først deres gevir efter de har født. Geviret anses hos rensdyr som et status symbol og i den forbindelse har hunrensdyret således den højeste status i flokken om vinteren, da de er de eneste med gevir. Det er en fordel for dem da de derved har førsteret til den sparsomme mængde føde der er at finde om vinteren.

Hunrensdyret giver af sig i gennemsnit 40 kg. kød, hvorimod hannen mellem 80-100 kg. kød.