Denne tur tager jer hele vejen rundt om Island langs ”Route 1”. Turen er spækket med vild natur – I kommer til at se Gejsere, vandfald, fjorde, vulkanlandskaber og imponerende kyststrækninger. Overnatninger er en kombination af hoteller, gårdhuse og gæstehuse – alle med private faciliteter og inkl. morgenmad. Hotellerne er 2-3 stjernede.
Anbefalet bil: Kategori 2 (VW Golf el. lign.) eller større.
Dag 1:
Ankomst til jeres hotel i Reykjavik, hvor resten af dagen er til egen disposition.
Dag 2:
I får udleveret bilen om morgenen og begiver jer imod Þingvellir Nationalpark, som er af stor historisk, kulturel og geologisk betydning for Island. Þingvellir Nationalpark er Islands ældste nationalpark, som tilmed er optaget på UNESCOs liste over fredede områder. Ikke langt herfra ligger det fabelagtige vandfald Gullfoss. Vandfaldet er en af Islands mest populære udflugtsmål. Efter en kort køretur kommer I til Geysir, verdens ældste gejser, der er så imponerende at selve fænomenet er opkaldt efter den.
Herfra kører I ad ”Route 1”, Islands berømte ringvej langs den sydlige kyst, hvor vi foreslår, at I gør holdt ved et af landets største vandfald Skógafoss. En kort køretur op i landet mod nordøst giver jer mulighed for at opleve Mýrdalsjökull-gletsjeren, hvis højeste punkt ligger i 1493 meters højde. Toppen af Mýrdalsjökull er belagt med is, der dækker over den aktive vulkan Katla. (M)
Dag 3:
I kører videre ad ringvejen gennem landsbyen Kirkjubæjarklaustur til Skaftafell Nationalpark, en grøn oase omgivet af mørkt sand. Fra nationalparken kan I se den gevaldige Vatnajökull-gletsjer. Fortsæt mod Islands største gletsjersø Jökulsárlón og så til den lille havneby Höfn, hvor I overnatter. (M)
Dag 4:
Fra Höfn kører I videre nordpå ad kuperet kystterræn med knejsende bjerge i baggrunden. På vejen kommer I forbi flere hyggelige fiskelandsbyer. I har mulighed for at tage på sejltur til Papey-øen, hvor tusindvis af søpapegøjer holder til om sommeren. En anden mulighed er at besøge Petra Sveinsdóttirs berømte stensamling ved Stöðvarfjörður. Området er kendt for sine sjældne og forunderlige sten og mineraler. (M)
Dag 5:
I tager videre gennem Möðrudalsöræfi, det islandske højland, hvis natur er en fryd for øjet. Højlandet er et af de få steder i Europa, hvor man kan køre adskillige kilometer uden at kunne få øje på menneskets påvirkning. I kommer til Dettifoss, Europas største vandfald, når det gælder størrelsen af vandmasser. Vandfaldet er 100 meter bredt og falder 44 meter. Turen går videre gennem den klippefyldte Tjörnes-halvø til fiskehavnen Húsavík, hvor I har mulighed for at tage på hvalsafari. (M)
Dag 6:
I dag har I mulighed for at opleve mange interessante højdepunkter i området omkring Mývatn-søen, såsom de forunderlige vulkanske formationer ved Dimmubogir, pseudokraterne ved Skútustaðir, Námaskarð med geotermisk aktivitet i form af varme dampende solfatarakilder samt vulkanen Krafla. Området omkring Mývatn-søen er hjemsted for et stort antal ænder. Herfra kan I køre videre til Goðafoss-vandfaldet, Akureyri by eller Skagafjörður-fjorden. (M)
Dag 7:
I kører gennem den historiske region Skagafjörður, der frem for alt er kendt for hesteopdræt. Herfra har I mulighed for at besøge en gammel restaureret farm Glaumbær, der er et glimrende eksempel på traditionel islandsk arkitektur. Fortsæt til Húnaflói-bugten og videre gennem Holtavörðuheiði-plateauet, før I vender tilbage mod Reykjavík.
En anden mulighed er at køre fra Skagafjörður og videre gennem den fredede og uspolerede natur ved Kjölur-højlandet til den geotermiske oase ved Hveravellir (kræver bil kategori 5). Herfra kører I tilbage mod jeres hotel i Reykjavík hvor I afleverer bilen. (M)
Dag 8:
Det er tid til at tage afsked med Island efter en spændende og oplevelsesrig tur. (M)
M = morgenmad.
Priser fra 6.840,- pr. person. ved to personer.
Prisen inkluderer:
- 6 dages billeje i nævnte kategori (kategori 2 = VW Golf e.lign.; kategori 3 = Toyota Avensis e.lign.; kategori 5 =Toyota Rav 4 e. lign) samt kaskoforsikring (selvrisiko fra kr. 3.500,- afhængig af biltype), tyverisikring, ubegrænset kilometer, lokale skatter og én chauffør blandt deltagerne.
- 2 nætter på godt turistklasse hotel i Reykjavik inkl. morgenmad.
- 5 nætter på hotel/farmhouse med privat bad/toilet – private badefaciliteter kan fravælges imod et fradrag i pris. Inkl. morgenmad
Prisen inkluderer ikke:
- Fly fra Danmark samt transport Keflavik lufthavn – Reykjavik t/r
Bemærk: Ved 4 personer benyttes mindst en gruppe 3 bil (Toyota Avensis, Skoda Octavia elller lignende)
Afhentning af bil: All car rentals in Reykjavík send a shuttle bus to pick up the driver(s) of each car. The drivers are taken to the car rental office where a contract is signed and the car delivered. The driver will then have to go back to the hotel to pick up his/her travelling partners.
Hoteller på rundrejsen (OBS! Hoteller KAN variere alt efter ledighed):
Dag 1: Natura Hotel
Dag 2: Hotel Edda Vík
Dag 3: Hótel Höfn
Dag 4: Hotel Edda ME, Egilsstaðir
Dag 5: Sel hotel Mývatn
Dag 6: Hotel Edda Akureyri
Dag 7: Natura Hotel
BEMÆRK: Ved 4 personer benyttes mindst en gruppe 3 bil (Toyota Avensis, Skoda Octavia elller lignende)
Aftensmad på rundturen: Kunden kan ringe til overnatningsstedet dagen forinden og arrangere aftensmad. Ellers vil der være restauranter og supermarkader i nærheden af overnatningsstederne. Aftensmad er ikke inkluderet i prisen.
Afhentning af bil (bilen bliver ikke bragt til hotellet):
All car rentals in Reykjavík send a shuttle bus to pick up the driver(s) of each car. The drivers are taken to the car rental office where a contract is signed and the car delivered. The driver will then have to go back to the hotel to pick up his/her travelling partners