Prøv også...

Nordlandets Perler
8 dage / 7 nætter (jun-aug)
En oplagt tur for alle der ønsker sig en behagelig ridetur gennem skiftende landskaber. Vi rider gennem den uspolerede natur og får et indblik i landets historie, når vi lytter til beretninger helt tilbage fra sagatiden. Det er ren glæde at ride på bløde sandmarker, både for hest og rytter. Vi får rigelig tid til at nyde hestens unikke tölt-gangart, mens vi går på opdagelse i egnens natur og historie.
Vi indleder rideturen på gården Hvammur i Vatnsdalen. Det er spændende at ride gennem den lavvandede lagune Hóp med en flok fritløbende heste foran os. En sælkoloni på den nordlige Atlanterhavskyst er noget ingen burde gå glip af. Et andet højdepunkt er køreturen tilbage til Reykjavik, hvor bussen følger Kjölurs højlandsrute. Vi kører mellem to gletsjere og bader i en naturlig varm kilde i Hveravellir. Derefter besøger vi Geysirs varme springkilder og majestætiske Gullfoss‚ det gyldne vandfald.

Sværhedsgrad:
Priser fra Voksen DKK 14.310,-

 

Kjölur
9 dage / 8 nætter (jun-aug)
Det er en rejse tilbage i tiden at ride langs den historiske Kjölur højlandsrute. Her har islændingene redet i hundreder af år på deres vej til det store sommerparlament i Thingvellir fra år 930. På turen besøger vi dette historiske sted, som nu er nationalpark. Stedet er kendt for sin skønhed og geografiske placering på toppen af den midtatlantiske ryg, hvor kontinentalpladerne driver langsomt fra hinanden. Vi gør et ophold ved de varme springkilder ved Geysir og beundrer den majestætiske Gullfoss, inden vi lægger civilisationen bag os og rider mod højlandets vilde natur.

Sværhedsgrad:
Priser fra Voksen DKK 14.795,-

 

Ridning under nordlyset
4 dage / 3 nætter (sep-okt)
Den islandske natur står i kraftfulde efterårsfarver og nordlysene danser på den klare nattehimmel. Vi kommer til hest på de mest kendte seværdigheder i Island hvor vi rider på udsøgte stier og efter en god dag i sadlen kan vi betragte de betagende nordlys.

Sværhedsgrad:
Priser fra Voksen DKK 5.775,-

 

Hestesamling: Víðidalstungurétt
7 dage / 6 nætter (okt)
Forestil jer frie og stolte heste på vej ned fra de fjerne bjergegne, de har græsset på hele sommeren. Nu er vinteren på vej og de vender tilbage til deres ejere. Hopper med deres føl, ungheste og vallakker, der styrter igennem det vilde terræn, ikke helt villige til at opgive sommerens frihed – vinter eller ej.
Følg bønderne på dette fabelagtige efterårseventyr og vær med til at drive flokken, sortere hestene og fejre hestenes tilbagevenden med et bal, „réttardansleikur“, i det lokale forsamlingshus, hvor de lokale bønder fester sammen med deres venner til langt ud på natten med sang og dans. Efter hver dag i bjergene slapper vi af i et behageligt udendørs varmtvandsbassin, inden vi indtager en lækker hjemmelavet middag.
…og meget, meget mere.

Sværhedsgrad:
Priser fra Voksen DKK 13.085,-

 

DESINFICERING AF RIDEUDSTYR

Det er vigtigt at følge regler vedrørende desinficering af brugt rideudstyr. Rideudstyr (ridestøvler, ridebukser, jakker, hatte, handsker mm.) skal vaskes ved 40° C eller renses kemisk. Udstyr, som ikke kan vaskes eller renses bør desinficeres mindst fem dage inden ankomsten til Island. Statens hoveddyrlæge anbefaler Virkon S til desinficering. Sadler, bidsler og andet læderudstyr kan ikke tages med ind i landet.

Vis venligst forståelse for disse nødvendige forholdsregler. Der er ingen smitsomme dyresygdomme (f.eks. hundegalskab og mund‐ og klovsyge) i Island og heste blir ikke vaccineret. Derfor er det vigtigt at beskytte dyrene i landet. Hjælp os venligst med at værne om Islands sunde natur!